En hverdagen i Vietnam på Sao Mai

Sao Mai (Morningstar Center) er et center for børn med varig nedsat funktionsevne. Det er børn med Down Syndrom – Spastikere og børn med hjerneskader. Mange er efter min mening og som jeg har forstået det blevet diagnosticeret som autister.
I klassen jeg er blevet tildelt på 5 sal, består af 15 børn med forskellige handicaps.

Drenge i klassen:
Tung Lam 9 år – Lôc 11 år – Quang Minh 7 år – Phu’ng Nam 9 år – Minh Duc’ 8 år – Trung Anh 14 år – Tuan 14 år

Piger i klassen:
Quynh Chi 7 år og så er der en pige mere der hedder Loam på 14 år som er døv og deltager torsdag fredag i klassen.

Klasse lærer:
Le Thuy 28 år – Tuy’et Hâng 25 år – Do Hâng som er langtidssyg.

Mandag:
Kl 08:00 kommer børnene til deres klasse og sætter sig på deres stole. Derefter bliver der sunget go’ morgen sang til hvert barn som tager cirka 15 min hver morgen.

Kl.08:15 starter deres undervisning. Da det er Mandag skal børnene lære at skrive med blyant på papir som vi kender det tilbage fra folkeskolen med retskrivning.

Kl. 09:00 er der motorik øvelser med børnene. I klassen er der på gulvet lavet felter med gul – grøn – rød og blå tape. Børnene bliver stillet op på en række ud fra hvert felt, hvorefter de skal hinke på et ben, fra den ene del af kassen til den anden. Hvis man rammer jorden ”er det en ommer” det bliver øvet med det enkelte barn til det lykkes at gennemfører øvelsen.

Kl.09:45 er der en lille pause og lidt vand.

Kl. 10:00 til 10:30 kommer der et story board op på tavlen med forskellige dyr på. Under hvert billede står navnet på det billedet viser. Det enkelte barn byder ind her i undervisning med at mærker sin arm i luften, derefter kommer barnet op til tavlen og snakker om billedet/dyret. De andre klapper derefter og barnet sætter sig ned på sin stol igen.

KL.10:30 til 11:00 bliver der dækket op på gangen til mad. Børnene får her suppe med nudler mandag/onsdag og tisdag/ torsdag for de ris for at varierer i deres kost. !!!!!!

Kl. 11:00 – 14:00 er det tid til en lur for hele centeret. Vi studerende mødes nedenunder og spiser sammen, hvorefter vi har fri til kl. 14 hvor børnene står op igen.

Kl.14:00 får børnene varmt mælk og noget brød med lidt godt inden i ( cream eller syltetøj lignende noget) og samles på deres stole. Lærerne tager en eventyrs bog frem og fortæller.

Kl. 15:00 kan børnene vælge en tegnefilm og slappe og hygge samme til Kl. 16:00, hvorefter min dag slutter for mit vedkommen.

Mit Subjektive indtryk

Det jeg ser i løbet af dagen i arbejdet med børnene, er at lærerne virkelig gør deres arbejde for at udvikle og stimulere det enkelte barn. Der bliver øvet med det enkelte barn, til barnet har fanget rytmen i en øvelse. Det kan være f.eks. motorik – skrivning eller sange, som bliver øvet til fingrespidserne.
Mine tanker har da været fokuseret på om de øvelser der bliver øvet med børnene, om de måske er for lange og uoverskuelige for nogle af børnene! Eller om de øvelser skal forkortes ned, og øves flere gange i løbet af dagen i stedet.
Det jeg især har lagt mærke til, i den måneds tid jeg har tilbragt på Sao Mai er forskelsbehandling på de store drenge i forhold til de yngre børn i klassen. Det jeg mener, er at de store drenge styrer showet på nogle punkter, og råber højt og fjoller rundt og nogle gange og ikke lytter til deres lærerinder. Det er som om, de store drenge har en anden autoritet, som jeg ser det. Hvis de ikke ”gider” deltage i en øvelse, går de bare. Lærerinderne har mange gange bedt mig, om at tage sig af de store drenge og sagt JEG skulle sige de skulle blive i klassen. Hvilket de også har gjort.
Synes deres arbejdsmetoder fungerer rimeligt godt for børnene. Man kan se og mærke de har haft andre studerende og har taget deres viden til sig.
Børnene ved ud fra deres storyboard hvad dagen bringer, hvilket er med til at give dem overblik og ro i løbet af dagen, men da jeg ikke kender 100 % til autister og jeg ved, at der ikke findes to ens autister i denne verden, vil jeg indsamle og tilegne mig teori omkring autisme, så jeg bedre kan forstå deres problematikker som kan opstår i løbet af dagen.

Jeg har nu tilbragt en måned på Sao Mai, og føler jeg har fået skabt en god relation til børnene og lærerinderne. Det at man ikke kan kommunikere verbalt med hinanden, skaber nogle sjove og uforgemmelige oplevelser. De finder det utroligt sjovt, når man fagter med arme og ben i sit kropssprog, for at signalere hvad man gerne vil have dem til at gøre med børnene.
Jeg gør mit bedste for at lære deres sprog, hvilket de er meget interesseret i at hjælpe med. Hvis man udtaler et ord forkert fra børnenes storyboard, bliver man rettet med et smil på læben. Jeg har fået en masse ord med billeder med hjem, så jeg kan studerer dem og derigennem, måske gøre det lettere for børnene at få mig, i samspillet med dem.
Alle på Sao Mai er rigtig søde og imødekommende og gør deres for at man føler sig velkommen. Man kan ikke ønske en bedre start i et fremmed land.

Turen til Vietnam

Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte på institutionen.

De ansatte på Sao Mai har forskellige former for uddannelse. Nogen er universitet uddannet og andre kommer direkte, fra hvad der svarer til gymnasiet. Det er dog ikke alle ansatte på Sao Mai der har en uddannelse i bagagen. Sao Mai Morning Star Center har fem etager, hvor der på hver etage er en uddannet lærerindre som styrer showet med ”hård hånd” samt de andre ansatte.
Sao Mai har også talepædagoger tilknyttet til centeret, de har dog ikke samme uddannelse som de andre ansatte, men kan være kommet direkte fra gymnasiet, og fordi de har været dygtige igennem deres arbejde med børnene på Sao Mai gennem længere tid, er de derfor blevet forfremmet af ledelsen til talepædagoger.
Udover personalet som nævnt tidligere er der en række folk med andre uddannelser, psykologer og psykiatere, de udreder børnene og laver børnenes ”individuelle” planer.

Hvilke faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

I Vietnam kender man ikke til faggruppen pædagoger. På Sao Mai er det lærerinderne der udfører det pædagogiske arbejde. Lærerinderne har dog ikke den store indflydelse på det pædagogiske arbejde, da der er strenge retningslinjer fra ledelsen om hvordan strukturen og aktiviteterne i klassen er sammensat. Det er primært igennem undervisningen der bliver arbejdet pædagogiske med børnene Sao Mai.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børnene?

Det kan være svært at få en forklaring på,”rent” pædagogsisk, hvorfor de går som de gør i arbejdet med børnene på Sao Mai. ?
Jeg ser Vietnam som et samfund, hvor der hersker nogle klare retningslinjer/forestillinger for hvordan det enkelte barn skal opfører sig i relationen/samspil med andre. Jeg ser desværre tit i daglig dagen, at lærinderne glemmer at de arbejder med børn med særlige behov, og som jeg iagttager “måske” glemmer at det enkelte barn ikke er på sammen udviklingstrin som et “normalt” barn, og derigennem forlanger for meget af barnet, i forhold til hvad barnet magter og kan præstere i forskellige situationer.
Alle klasseværelserne er videoovervågede så ledelsen kan kigge med i hvert enkelt klasse for at se om lærerinderne arbejder som de skal, hvilket resulterer i at lærerinderne ikke altid handler efter deres egen overbevisning og har derfor svært ved at forklare de pædagogiske overvejelser.
I klassen jeg er blevet tildelt arbejder lærerinderne meget med piktogrammer, som er blevet indført for at give børnene en mere struktureret og overskuelig hverdag. Jeg er ikke 100 procent sikker på lærerinderene i min klasse forstår piktogrammers funktion. De bruger dem mere i situationer, hvor de vil have børnenes adfærd ændret, såsom være stille eller sidde pænt på stolen.

Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

Jeg har ikke set en læseplan på Sao Mai, men så vidt jeg har forstået skulle den findes. Måden undervisningen er sammensat på er styret ud fra børnenes alder og udviklingstrin. Formålet med undervisningen handler om de helt centrale kundskabs- og færdighedsområder dvs. hvad den traditionelle opdragelse dikterer skal kunnes. F.eks. at kunne tage sin jakke og sko på, kende navnene på dyr og frugter, vide hvordan de ser ud og føles, vaske hænder og ansigt, bord og stole af.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?

Lærerinderne gør sig blandt andet didaktiske overvejelser omkring sammensætningen af børnene klassen. Børnene er ikke jævnaldrende, men er på samme udviklingstrin rent niveau mæssigt. Børnene er f.eks opdelt i 2 grupper i klassen, hvor de er opdelt efter evne, sprog og færdigheder.
Jeg oplever nogle af lærerinderne fanger hvad der optager børnene og forsøger at bruge disse ting i undervisningen.
Jeg oplever dog ikke at der er de store overvejelser over hvordan tilgangen til børnene er og det de laver giver meget mening for børnene. De metoder de bruger er ikke tilpasset det enkeltes barns særlige behov, igen de skal passe ind i fællesskabet, ikke være individer

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Der lægges meget vægt på den strukturerede læring på Sao Mai og at børnene skal fyldes og tilegnes med viden. Læringen skal foregå gennem undervisning og det er vigtigt for dem at børnene kan sidde helt stille på deres stole mens de bliver undervist. Undervisningen foregår oftest enkeltvis dvs at resten af børnene sidder og venter til det bliver deres tur, så meget af dagen foregår på sidde og vente for barnet.

En typisk dag.

08:00-08:15 Børnene ankommer.
08:15-08:50 Morgen sang hvor der synges god morgen til hvert barn.
08:50-08:55 Toilet.
08:55-09:20 Social skills.
09:25-09:55 Kommunikation.
09:55-10:20 Motion, tv, musik.
10:25-11:00 Middagsmad.
11:00-14:00 Lækkerlur.
14:10-14:35 Motor skills.
14:35-15:05 Kommunikation.
15:05-15:30 Snack.
15:30-16:00 Farvel sang til hvert barn.

En hverdagen i Vietnam

Der vil her komme mit syn på Vietnam som land og kultur

Målformulering

Målformulering
Jeg vil forsøge at blive en del af institutionens dagligdag så hurtigt som muligt, samt få et overblik over hvordan hverdagen er opbygget på Sao Mai Morningstar Center. Jeg vil prøve at hjælpe børnene efter bedste evne og være imødekommen overfor dem hele tiden, så de gerne vil søge min hjælp i hverdagen og tør komme til mig.

Jeg ønsker at kommunikere bedre med mine lærer i dagligdagen, så der ikke opstår små fejl og misforståelser. Jeg vil prøve igennem mit kropssprog at signalere rolighed samt forståelse overfor lærerne. Jeg ønsker ligeledes at etablere en måde, hvorpå jeg kan kommunikere med børnene på, så de kan forstå mig og omvendt. Jeg vil gøre mit bedste for at tilegne mig deres verbale sprog som en indgangsvinkel til at få skabt en god relation til børnene. Det er vigtigt for mig at børnene og personalet føler sig trykke ved mig når jeg er omkring dem. Jeg vil derfor gøre mit bedste for at vores relationer bliver så trygge og stabile som muligt, så vi kan stole på og hjælpe hinanden til fælles forståelse.

I min klasse på Sao Mai har jeg en dreng og en piger som efter min mening, ikke for den opmærksomhed i undervisningen som de burde? De får kun ordret når der er fælles runde snak i klassen.
Jeg vil prøve at få børnene mere på banen i undervisningen og gør dem mere synlige i dagligdagen. Jeg vil prøve at få tid til at tage dem ud af undervisningen en af gangen af 15 – 20 minutter, for møde børnene på deres niveau og se børnene hvor de befinder sig i deres udvikling. Derigennem vil jeg prøve at starte og gennemfører en anderledes form for læring med leg som midtpunkt, samt støtte op omkring børnene ved at prøve at styrke deres selvtillid ved at være positiv og anerkendende i legen.

Jeg vil under mit ophold på Sao Mai udarbejde 2 workshops for lærerene på centeret, hvor jeg i fællesskab med mine medstuderende, vil lave et oplæg omkring anerkendelse og relationer igennem leg over to gange, for at give lærerene på Sao Mai et indblik i hvordan vi arbejder i pædagogisk praksis i DK. Det bliver en stor udfordring for mig at stå i et fremmed land med en fremmed kultur og snakke engelsk til 30 mennesker som er kommet for at lytte til vores workshop.

En dagligdag på Sao Mai foregår på Vietnamesisk, og kan til tider være ret uoverskuelig at forstå. Men efter et stykke tid, kender man deres ”rytme” og man ved hvad der skal ske. Noget jeg ikke ved så meget om i nu er den vietnamesiske kultur? Hvorfor gør de som de gør ? Og hvorfor foregår tingene som de gør? Jeg ønsker at blive klogere på deres kultur og derigennem få indsigt deres måde at leve på. Det vil personligt give mere ro og måske en bedre forståelse for deres måde at være på i dette land.

Institutionens beskrivelse

Dr. Do Thuy Lan er grundlæggeren af Sao Mai, Morningstar Center som er institutionen jeg er i praktik hos i 6 mdr..
I 1995 startede Dr. Do Thuy Lan en lille institution ved navn Bach Mai, med plads til cirka 20 børn med varig nedsat funktions evne. Men det gik hurtigt op for hende at der var et stigende behov for pladser, og opførte derfor i 1998 Sao Mai i Hanoi. Fire år efter (2002) var Sao Mai Morningstar Center færdigt bygget og klar til brug.
Sao Mai Morningstar Center funger nu som hovedinstitution med lille Bach Mai som en lille underafdeling/søster institution.
Dr. Do Thuy Lan grundlag, for at bygge Sao Mai Morningstar Center i Hanoi ,var på grund af der ikke fandtes hjælp til forældre med handicappede børn og unge
Da grænserne åbnede i Vietnam besluttede Dr. Do Thuy Lan derfor at rejse til europæiske lande som Tyskland – Belgien og Holland for at studere og skabe kendskab til deres metoder, samt den måde at arbejde med handicappede børn og unge på.
Sao Mai Morningstar Center har intentioner om at arbejde efter europæiske pædagogiske synspunkter indenfor pædagogikken og er meget inspireret af dem.
På Sao Mai Morningstar Center er der ca. 200 børn, som er inddelt efter det enkelte barns kunnen og handicap. Der er børn med Down Syndrom – Spastikere og autister i alderen fra 2 -15 år.
Sao Mai Morningstar Center består af en bygning med 5 etager, hvor hver etage har 3-4 klasse værelser med ca. 15 børn i hver, samt 2 lærerinder. Der er også etager, hvor der er 3 lærerinder i hver klasse, da børnene er yngre og har behov for mere støtte i dagligdagen. Men de fleste klasser har en normering på ca. 4-5 børn pr. lærerinde.
Alt i alt er der ca. 35 lærerinder, 3 psykologer, 10 talepædagoger, 1 fysioterapeut og 15 andre medarbejder og indebærer køkken personale – pedel – cafedame. Udover personalet her er der også mange frivillige som kommer fra verden rundt for at arbejde. Der er unge mennesker fra forskellige vietnamesiske high schools som kommer en gang om måneden og hjælper til i hverdagen et par timer.
Sao Mai har to indgange i bygningen:
• Indgangen på billedet her er for forældrene og deres børn
• Den anden indgang er til cafeen som vi studerende og frivillige benytter hver morgen. Cafeen her er åben for alle og er med til af drive Sao Mai på de indtægter folk udefra og vi som studerende lægger i kassen

Sao Mai er et non government organization, det vil sige at der ikke bliver givet støtte fra staten side, men er afhængig støtte fra organisationer som donere penge til centeret. Ligeledes er det en non-profit organisation, hvor forældrene betaler for deres børns skolegang. Forældrebetalingen er afhængig af indkomst, men ligger gennemsnitligt på 2,5 mio. dong. Herudover tilbydes der ekstra individuel sprogstimulering mod betaling selvfølgelig.

Jeg vil her give kortfattet indblik i, hvordan etagerne er inddelt:

1 sal: Det er her cafeen og hovedindgange som beskrevet før befinder sig samt køkken og pedel rum. Derudover er der et rum hvor børnene bliver testet inden de bliver optaget på Sao Mai.

2 sal: er der 4 autismeklasser, en klasse med spastiker og et stort motorik rum, samt en udgang til en swimmingpool som bliver anvendt til vandterapi, og hvor børnene kan lege i vandet. Fedt Rum

3 sal: er der 6 klasser for børn med autistiske træk og børn med Down Syndrom, der et lokale hvor børnene for undervisning i at tegne og male.

4 sal: er der kontorer, konference lokale og et soverum til os studerende og frivillige kan få en lækker lur. Det er også på denne etage vi skal holde vores workshop for hele centeret, og videregive vores viden til dem som vi har tilegnet os igennem vores uddannelse. Det vil komme til at foregå i konference lokalet, som også fungere som soverum for børnene på min stue.

5 sal: Det er denne etage jeg har med at gøre på Sao Mai. Der er tre klasser i alt, hvor de to af klasser har med autister og spastikere af at gøre og min klasse med de ældste autister og børn med Down Syndrom. Derudover er der 8 små rum på etagen, som fungerer som sprogstimulering lokale og en til en legerum. Børnene har i min klasse to computere og et fjernsyn som bliver brugt jævnligt.

Her er et par billeder fra min klasse som er i gang med deres undervisning

Faglige krav fra Sem.

A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)

Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet, er at udvikle mig personligt i de 6 mdr. jeg arbejder med mennesker i denne nye og fremmede kultur.
Det jeg tror, bliver den største udfordring i denne praktik, bliver nok at kommunikere verbalt med personalet, da mange ikke snakker engelsk, og jeg måske ikke formår at udtrykke mit kropssprog, så det er forståeligt over for det øvrige personale. Den største personlige udfordring tror jeg bliver, ikke at kunne ændre på deres arbejdsmetoder med børnene, som jeg finder ukorrekt i forhold til den pædagogik, vi arbejder med hjemme i Danmark.

Det jeg kommer til at savne bliver nok min familie og venner derhjemme, det er have dem at læne sig op ad i gode og dårlige tider..
Når jeg kommer hjem til Danmark efter denne praktik her i Vietnam, håber jeg på, at jeg er blevet bedre til at skære mere igennem, samt konfrontere problemstillingerne, som jeg finder ukorrekt med mine kommende medarbejdere.

Mine overvejelser inden rejsen..

Jeg sidder og tænker her, hvor der kun er en lille måneds tid tilbage inden rejsen går til Vietnam. Tankerne går på hvad jeg kommer til at opleve i de 6 mdr. i et land med en anden kultur. Det er en underlig følelse af spænding – glæde – nervøsitet og usikkerhed jeg føler.
Jeg håber turen byder på mange personlige udfordringer, så man kan arbejde med sine erfaringer, man har tilegnet sig i de tidligere praktikker, samt den teori har fordybet sig i under uddannelsen. Jeg er sikker på at dette ophold vil udfordre mig både fagligt som personligt, og jeg vil uden tvivl få rykket en masse grænser.

Assocorp drengene